Gymnastik
TRÆNERE SØGES til sæsonen 2022/2023
Vi tilbyder diverse inspirationskurser via DGI.
- kontakt Lise 22755152 /skriv til gymnastik@ugerloese-if.dk
Tilmelding til hold

Gymnastik og træning i sæsonen 2022-2023
Cross Gym M/K
Styrke og konditionstræning for hele kroppen. Øvelserne varieres fra gang til gang, og vi laver masser af god træning hvor vi bruger vores krop alene, eller træningsredskaber som f.eks: kettlebells, traktordæk, medicinbolde mv. Øvelserne skaleres i 3 niveauer. Holdet træner udendørs ved klubhuset.
Kontingentet på 400 kr. gælder for årets første 10 træninger. Klippekort udleveres hos instruktøren ved første fremmøde. De næste 10 klip købes for 300,- via mobile pay. Klip kan også bruges på Puls & Styrke holdet.
Ved spørgsmål, så kontakt Bjørn tlf. 2555 4206
Puls & Styrke
Få en sundere krop med træning af både puls og styrke. Vi sætter kroppen i gang med en god opvarmning og kommer derefter hele vejen rundt med forskellige øvelser til både puls og styrke.
Vi træner i korte intervaller med høj intensitet. Det presser og styrke kroppen – både lunger, hjerte, hjerne og øvrige muskler.
Vi træner hver i eget tempo og definerer selv vores egen høje intensitet – derfor kan alle uanset niveau være med – og det bliver præcist så hårdt som du ønsker det skal være.
Vi træner udendørs ved klubhuset.
Kontingentet på 400 kr. gælder for årets første 10 træninger. Klippekort udleveres hos instruktøren ved første fremmøde. De næste 10 klip købes for 300,- via mobile pay. Klip kan også bruges på Cross Gym holdet.
Ved spørgsmål, så kontakt Lise tlf. 2275 5152
Nicole Axkær og Lise Andersen
Mix Motion
Vi starter med opvarmning af led og muskler i hele kroppen. Derefter forskellige træningsøvelser der holder dig mobil, stærk, smidig og i god form. Pulsen kommer op, og vi hygger os sammen. For både mænd og kvinder der vil træne sammen med andre og holde formen ved lige.
600 kr. pr. deltager
fra uge 36 2022 til marts 2023
Puslinge
For de 4-5 årige børn som kan være i salen uden mor og far.
Vi laver forskellige lege og idrætsaktiviteter. Måske også lidt acrobatik eller boldspil. Det vigtigste er at vi får trænet vores krop mens vi laver noget der er sjovt. Vi bygger også redskabsbane eller laver aktiviteter på air-tracken.
400 kr. pr. barn
Træningstider:
Dag og tid følger
fra uge 36 2022 til marts 20232
Trænere:
Træner søges - Er det dig eller én du kender?
Børne Cross Gym 0.-2. kl og 3.-5. klasse
Vi laver lege, sjov og idrætsaktiviteter til aldersgruppen. Vi stjæler gerne fra andre idrætsgrene. Vi træner vores muskler med forskellige styrkeøvelser i børnehøjde, og lærer at beherske vores krop. Sæsonen starter med udendørstræning ved multibanen. Når det bliver for koldt til at være ude, flytter vi i gymnastiksalen. Her bygger vi også redskabsbaner eller laver aktiviteter på air-tracken.
400 kr. pr. barn
fra uge 36 2022 til marts 2023
Søger flere trænere så der kan oprettes 2 hold
Forældre/barn
For de 2-3 årige børn og deres forældre.
Vi laver lege hvor vi bruger vores fantasi, træner balance og muskler. F.eks. lege med faldskærm, bolde mv. På redskabsbanen træner vi grov-motorikken, og prøver kræfter med ”rutchebane”, ”tårnspring”, ”gå på line” mv. Forældrene hjælper til.
pris: 400 kr. pr. barn
Træningstider:
Dag og tid følger
fra uge 36 2022 til marts 2023